Aarhus Lydkunst­festival 2020

FLOATING

Trods faste former og rammer, glider vi i overgange for at finde ny mening og fodfæste. Floating repræsenterer den flydende overgang, der manifesterer sig i transformationen fra datid til nutid.

Aarhus Lydkunstfestival løb af stablen for første gang i august 2020.

Tiden var restriktioner, og festivalen blev begrænset til 100 gæster. Med en kæmpe omstillingsparat indsats fra crew og et samarbejdende publikum, lykkedes det trods restriktioner at gå på opdagelse i og mellem værkerne.

”En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”
-Brundtlandsrapporten
”Vores Fælles Fremtid”, 1987

Aarhus Ø

Skrevet af Helene Selmer Brøndsted

Det siges, at det tager godt og vel 50 år for et nyt kvarter at blive en integreret del af en by. Det, der førhen gik under navnet De Bynære Havnearealer, kalder vi i dag for det mere mundrette; Aarhus Ø. I 2012 boede der under ti mennesker på denne lille ”knop”, der er forbundet til resten af Aarhus via den lange Bernhardt Jensen Boulevard. I dag er Øen centrum for over 4000 mennesker og deres hverdag. For at skabe et, ikke bare beboet område, men levende område, er tiltag som Bassin 7 og ø-promenaden langs bassinet tænkt som Øens mødested. Livet ved vandet ”midt” i Aarhus er tiltalende for mange. Udfordringen ligger i, at vi ”byboere” ofte er skruet sådan sammen, at vi ikke bevæger os steder hen, hvor vi ikke har et ærinde. Vores hverdagsrutiner definerer vores bevægelsesmønstre og ruter i den by, vi bor i.

Vi er i højere grad tilbøjelige til at gøre ophold i kvarterer, vi enten bor i, eller bevæger os igennem. Aarhus Ø har, især af denne grund, skullet skabe et større incitament for, at århusianere fra andre kvarterer ville bevæge sig ”helt derud på Øen”. Her har Bassin 7, herunder havnebadet, haft en stor effekt. For mange er vand et fascinerende element, med dets evige skiftende udtryk og påvirkning, samt de mange muligheder for (fælles-) aktiviteter, som havvandet inviterer til. Det er altså nødvendigt at nytænke det offentlige rum, så borgerne har lyst til at færdes i det: ”Man bygger ikke et offentligt rum, man skaber det” (Anders Abraham) 

Allerede fra start af bliver vi bevidste om vores ankomst til Bassin 7 og den sommerparadisiske verden, der radierer omkring det. Man betræder en lille træbro, der løsriver os fra resten af byen, før man igen er på fast grund. Her bliver vi hurtigt bevidste om, hvad der er i fokus – caféer, bænke, skilte, parasoller, liggestole og folks ansigter, der er rettet mod vandet. Frit tilgængeligt uden hegn, umiddelbart som en åben, offentlig og demokratisk ressource. Hvis man lægger mærke til belægningen, forstår man dog godt, at der er en klar grænse til vandet, som man indirekte skal være opmærksom på. Asfalten, der flyder over i en betonkant med levn fra havnetiden med gamle, rustne fortøjningspullerter. Disse virker nu mere som rekvisitter i havnebyscenen, og som praktiske visuelle stopklodser, der forhindrer falden over bord for besøgende. 

For at gøre vandet mere fremkommeligt for vandhunde og andre vandglade, har man i havnebassinet bygget svømmebassiner, der varierer i størrelsen, samt en kurvet gangbro. Gangbroen fungerer også som en afstikker rute fra havnepromenaden, da den kan tilgås to steder. Hvis man fortsætter sin spankuleren, oplever man, på sin venstre hånd ind mod Øen, nogle bevidst forskelligartede små huse, som skaber et uformelt og afslappet miljø. Hvis man løfter hovedet lidt og kigger over disse små huse, ser man, at de står i stor kontrast til resten af bygningerne på Aarhus Ø. 

Længere ude ad promenaden, på kajkanten, forbi de små, mangefarvede huse, møder man andre små huse, der mimer en moderne variation af badehuse. Forbundet af en lang glasfacade, der lystigt optager og afspiller vandets bevægelser. Tilmed spejler glasset himlens farver, ferskenrød på solrige dage og dyb grå på fattige. Disse små badehuse er skabt til at give byliv, og der er da også livlig aktivitet udenfor, med folk der nysgerrigt kigger ind af de store glasfacader. 

 

For enden af promenaden ligger ydermolen med sit lille fyrtårn, der nu bliver en anelse overskygget af ”AARhus”-bygningen, der formmæssigt består af to ”A”er. Dog fungerer fyrtårnet som et godt vendepunkt, tilbage ned langs promenaden og ud i den virkelige verden igen, hjem til Aarhus.

Walking through Water

Af Rune Lak og Tshepo Mapeka

Lyden og synet af vand kan virke meditativ og beroligende, som ved en rislende bæk eller når vandet klukkende slikker sig op mod havnekanten påvirkes vi med fine lydvibrationer. Samtidig kan vand være opstemmende og vildt, som havets ukontrollerede, skummende bølger eller når det falder ned over en bjergskråning og piskes op til en brusende sky.

Uanset hvordan vandets lyd kommer til udtryk, trækkes udover det hørbare ind I kroppen.

Vand former verden, dets landskaber er eksistensgrundlaget for livet på jorden. Det nuancerede element har uendelige udtryk, hvilket vi kan forsøge at indfange med et hav af forskellige ord.

Vand kan skvulpe, klukke, risle, pible, dryppe, sjaske, bruse og plaske. De forskellige lyde opstår ud fra forskellige bevægelser i vandet. Vi kan påvirke vandets udtryk, men kan vi nogensinde have kontrollen?

Værket Walking Through Water består af forskellige lydoptagelser af vandets udtryk. Med optagelser fra hav til badekar og regn til bæk, vil SIMA undersøge vandets auditive kunnen. Lydene fordeles på forskellige højtalere der er placeret ved entréen ved Aarhus Lydkunstfestival 2020.

Walking Through Water er udviklet af kunstnergruppen SIMA,(Rune Lak og Tshepo Mapeka)

IMAQUATIC

Af Antti Koukonen

I installationen Imaquatic fører komponisten, Antti Koukonen, lytteren gennem en imaginær undervandsverden, hvor man oplever forskellige lag af undervands- og overvandslyde blandet med sensitive toner. Værket inviterer lytteren på en virkeligheds- flugt, væk fra det kaotiske byliv til et mere afslappet sted, forbundet med vandet og naturen.

”Mennesket er konstant i interaktion med sin omverden. Mennesket regulerer sine aktiviteter i forhold til de reaktioner det modtager. Det vil sige, at verden ikke bliver passivt forstået og dermed opfattet, men at også omgivelserne bliver konstant ændret og manipuleret lige fra læreprocessens start.”
-John Dewey
”Studies in Logical Theory”, 1903

BASSIN 7

I slut 90’erne vedtog Aarhus Byråd planen for Aarhus havns udvidelse. Omtrent tyve år senere har kvarteret forvandlet sig til et sted, hvor århusianere drager til, når de skal lufte badetøjet og nyde sommervejret. 

Side om side med de høje bygninger og havnen, finder man bylivsaktiviteter som restauranter, streetfood, teater, vandsport, crossfit og havnebad, som sikrer et promenadeliv på højtryk – når vejret altså tillader det. 

For ligesom at et ishus fungerer bedst i godt vejr, er det også tilfældet for Bassin 7. Området har sidenhen fået vinterbadning, for at kunne tiltrække flere gæster om vinteren, men området besidder stadig stort potentiale for øget vinterhygge. 

Alt i alt har Aarhus Ø transformeret sig fra øde til hip bydel på to årtier, hvorfor fremtiden lover godt. 

Aquatic

Hvordan opleves det, når musik sendes gennem vand? Kan vi kontrollere dets udtryk, eller må vi overgive os til elementet og være fleksible?

Aquatic Performance

Kunstnergruppen SIMA har udviklet en signalvejs-installation, der tvinger performer til at interagere med vandets filtrering. Instrumenter som saxofon, trommer, harpe, sang, fløjte, klaverstrenge og elektronisk musik performances live og sendes gennem Havnebassinet ved Bassin 7.

Beskueren har mulighed for at opleve musikkens rejse igennem vand, via højtalere, der danner et auditivt udtryk i hele havnebadsområdet.
Herudover, er der mulighed for at hoppe i vandet, og opleve koncerterne med hele kroppen.

Aquatic er et interaktivt eksperiment, der inviterer teknikere, kunstnere og publikum til at gå på opdagelse i lydens rejse gennem vand.

Aquatic er udviklet af kunstnergruppen SIMA, (Rune Lak & Thsepo Mapeka) og afvikles i samarbejde med Mark Steens og en række performere.

Music Program

2020

Hvaler er meget sociale væsner, der rejser i grupper kaldet bælg. De bruger forskellige lyde til at kommunikere og socialisere med hinanden. De tre hovedtyper af hvallyde er klik, fløjter og pulserende opkald.

Solisten Lasse Enøe har transskriberet blåhvalens sang, der danner udgangspunktet for hans performance. Han vil, med sin saxofon, efterligne hvalernes auditive udtryk, og undersøge musikken som kommunikationsform.

Whale Song er en unik komposition, der er lavet til installationen Aquatic i forbindelse med Aarhus Lydkunstfestival 2020.

Bjørn Svin har siden midten af halvfemserne markeret sig, som en unik skikkelse i det danske musikliv. Udsprunget af den elektroniske klubscene i København, har Svin bestandigt genopfundet sin egen version af elektronisk musik igennem årene. Numre som “Mer Strøm” , “Søde” og “Mand over bord” er alle blevet danske elektronmusik-klassikere – sikkert på grund af deres åbenlyse melodiøsitet og positive energi.

Bjørn Svins musik har i dag en mere industriel klang, men også en organisk vitalitet over sig. Svin trækker stadig på sine gamle klubmusik-rødder, men avancerer klubmusikken ind i et mere kunstnerisk univers, der bedst kommer til sin fulde ret i høretelefonernes intime lytterum. De entydige melodier er blevet erstattet af en mere stemningsfuld harmoni, som med sin tilbageholdenhed og komplekse struktur virkelig erfares ved utallige gennemlyt.

Bjørn Svins seneste album “2 Point 5 Step Pets” udkom i 2019 på Cristian Vogels label ved navn Endless Process.

Bag Sylfide, et gammelt mytisk luftvæsen, står sanger, sangskriver og harpenist Helene Tungelund. Sylfides sange og melodier er vokset ud af den nordiske folketraditions rolighed og hjemmelighed, og favner samtidig nutiden med feminin styrke og sensibilitet. Lydbilledet udgøres af sfærisk harpespil, krystalklar vokal og dansant dansk lyrik.

Folkemusikken har altid levet i samspil med naturen, og som led i at forstå de enorme kræfter, der overgår menneskets forstand. At opleve musik fortolket gennem vand, er en unik mulighed og udtryk for, at mennesket, trods enorme teknologiske fremskridt, fortsat lever med og i naturen.

Visionen for Jens Peter, var at skabe et pulserende værk til Aarhus Lydkunstfestival, som på fysisk afstand vil virke dragende for de forbipasserende. Musikken skulle kalde på folk og vække deres nysgerrighed! Den kunstneriske vision med dette værk er, i kraft af kompositionen (detaljeret og tilrettelagt spilleplan), at facilitere en platform hvor Jens Peter, sammen med de andre musikere, vil gå ind i en form for trance. De vil gradvist øge kompleksiteten og momentvis sprænge grænserne for, hvad vi mennesker normalvis forstår med musik.

Musikken komponeres og strukureres som en kontinuerligt fremadskridende accelleration, et vævetæppe af mange forskellige trommebeats, mange forskellige taktarter og tempi, der overlapper hinanden. Jens Peter vil udforske måder, hvorpå hans partitur kan fremstå tilstrækkeligt dynamisk for, at musikerne kan udtrykke sig selv improvisatorisk indenfor de rammer, han udstikker for værkets progression.

Drum Circle

Jakob De Place, Frederik Emil Bülow, Hendrik Holm, Jens Peter Møller, doundounba, & Michael Tshepo Mapeka

Thor Arnars­son

Thor Arnarsson udforsker og udfordrer enmandskonceptet med sine mange instrumenter og effekter. En hjemmelavet fløjte forvandles til en symfoni af toner, der fører lytteren til et ambient drømmeunivers.

Thor inviterer til en koncert hvor man kan komme dybt ind i sine egne tanker, med numre og sange som din egen ”filmmusik”.

Sune Pors sprang i sidste øjeblik ind efter en anden artist aflyste og leverede et smukt soloset med bue og guitar.

Sune Pors is a guitarist and composer from Denmark working in many different settings, both as a leader and as a sideman. He has recorded numerous albums with various bands and artists.

Øen

Skrevet af Trine Lillie

Øen ligger øde hen, når dagene er på deres korteste og koldeste. Lyt engang. Til vinden, der suser, bølgerne, der klasker og stemmerne, der ekkoer mellem de høje bygninger. Det er som et orkester! Et orkester, hvor byggepladsernes pilotering agerer bas og bilerne, der brummer langs boulevarden, agerer blæsere. Idet solens stråler titter frem, så er kajen knap så stille længere. Containerne, der ligger som perler på en snor, udsender hver især dufter af kaffe, kål og kebab. Duftene suppleres med lyden af hobbyracerkørernes ræs og surfernes plask.

Promenadebillede med fedtfarver skitse
Illustration af Helene Selmer Brøndsted

Når solens stråler danser på huden, strømmer det til med solbadere, der søger ud mod kysten for at blive genforenet med himmel og hav. Når dagene atter bliver kortere, kulden sætter ind og træerne nøgne, da forsvinder aftenbaderne også. De er nu erstattet af vinterbadere, der er kommet for havvandets kulde rus og saunaens varme.

Igen er der masser af plads på den øde Ø, hvor man, med vinden susende mellem ørerne, er væk fra midtbyens summen. Men alligevel er man dér, i et pulserende åndehul, hvor fremtidens by er under opsejling.

”Der er kun én kur mod alt, og det er saltvand. Sved, tårer eller havet”.
-Karen Blixen
Forfatter

Promenaden

Skrevet af Rune Aslak Rasmussen

Lyt:

Jeg sidder med en kaffe i hånden, med lukkede øjne i solen og lytter. Jeg lytter til mine omgivelser, dets ageren og dynamikker. Et virvar af forskellige lydkilder danner en samlet ambience, fyldt med teksturer, ujævnheder og dynamiske udbrud. Faktisk er der så store dynamikker, at det føles helt naturligt at befinde sig i. Lyden af sugende spyt i min mund overtager lydbilledet, og min mund fyldes med varm kaffe.

Lyt dybt:

For at forstå det lydbillede jeg befinder mig i, forsøger jeg at afstandskategorisere de forskellige lyde og give dem titler. De lyde, der umiddelbart ligger længst væk, er en blanding af percussive og brummende lyde. Jeg kan ikke se, hvordan lydene genereres, men jeg har lukkede øjne, lytter efter og forestiller mig håndværkere, der hamrer mod metal. Fire bank efterfulgt af en pause, så tre bank, pause, og så, nu lød det som om noget metal væltede ned på et hårdt underlag.

Lyden af hamren, bank og slag suppleres af motorstøj, bibben fra lastbiler der bakker og kraner der langsomt svinger og spinner . Tilsammen giver de en sitrende baggrundstekstur, som en rundgang, der kan føles metrisk, men som er i konstant bevægelse.

Lyt rundt:

Ovenpå den mere industrielle, rytmiske baggrundstøj tilføjes det tonale. Som en opadgående sherpard-tone, bedst kendt fra Christopher Noland film, står kabelbanen hos Aarhus Waveboard, for en konstant opadgående pitch. Nogle gange harmonerer lyden sammen med forbipasserende bilers drønen og brummen, og giver en fornemmelse af en fremadgående tilværelse. Kombineret med glædesskrig og plask fra havnebadet, konstante fodspor og en snakke-ambience på mange forskellige sprog, skabes en forgrund af lyd der flytter sig, som sad man midt i en sal med surround sound.

Uanset om jeg sidder stille, eller bevæger mig rundt, så skifter lydenes dynamik og udtryk, som når musikere både giver plads og udfordrer hinanden under soloer. Selv bodernes forskellige musiksmag fletter sig ind og får sin plads, uden at overtage lydbilledet. Jeg rejser mig, går tre skridt, drejer en halv omgang og kan nu høre skrig fra mågeflokke i det fjerne. De kommer lidt tættere på, men når aldrig ind i forgrunden af lydbilledet. Jeg drejer hele vejen rundt og går videre.

Lyt tæt:

Det er som at gå inde imellem de enkelte musikere i et symfoniorkester, samtidig med, at musikerne bevæger sig rundt om en. Lytter man ekstra opmærksomt, lægger man mærke til de forskellige underlag, folks sko og bare tæer betræder. Man kan lægge mærke til vandets beroligende slikken op ad promenadekanten eller snoren fra en flagstang, der kontinuerligt rammer stangen. Man vælger selv lydene til eller fra, alt afhængig af, hvad man lytter efter og hvordan man bevæger sig. Det suser for mine ører, da et vindpust rammer mig. Jeg har bevæget mig ned for enden af molen, forbi badehusene til et fint lille fyrtårn, hvor man kan høre fiskere der på skift kaster snøren ud. Den lyd erstattes af molslinjen, som er på vej i havn, og som får finalen for denne auditive fortælling.

OCEAN

Af Rune Lak

I menneskets søgen på fysisk og psykisk velvære, drager vi mod havet. For at slippe for veje, byers lydforurening og overdøvende tendenser, søger vi efter ro ved mere øde og uberørte kyster.

Havets kontinuerlige rolige bevægelser virker beroligende på krop og sind. Hertil kan havet opføre sig ustyrligt, og at stå overfor det brusende, susende element og blive blæst igennem, kan slippe dig fri fra egne tankespind – og give en følelse af frihed.

Hvordan end du bruger havet, har du mulighed for at tage dertil via værket Ocean. Tag en af de udvalgte lydkilder op til øret, plug dig i en lydindgang og drøm dig væk til havets fjerne, øde kyster.

Værket Ocean er lavet af Rune Lak

All This Coming and Going

Havet har fascineret os i årtusinder. Det milde og gavmilde, brutale og grådige hav. Den mystiske, mytiske horisont har givet os drømme om fjerne kyster og eksotiske landskaber, der ligger gemt udenfor øjets rækkevidde.

All This Coming and Going er et bibliotek uden bøger, der fortæller myter og historier om den sidste rejse; mirakler, gåder, hjertegribende ængstelse, stille gråd, skibsforlis og frydeskrig.

Det internationalt anerkendte Teatret Gruppe 38, der er bosat ved Bassin 7, inviterer, i deres høreinstallation, publikum til at fordybe sig i havets mysterier, og dets betydning for menneskets forståelse af sig selv.

Teatret Gruppe 38

Teatret Gruppe 38 har eksisteret siden 1972 og er i dag et lille storbyteater, der spiller og præsenterer scenekunst i et intimt format, for alle aldre. Teatret flyttede i 2019 adresse fra Mejlgade til Bassin 7 på Aarhus Ø.

Teatret ledes af skuespiller og dramatiker Bodil Alling, som i 2018 blev tildelt Statens Kunstfonds livslange hædersydelse for sit kunstneriske 26 arbejde.

Deres bestræbelser er at skabe uforudsigelige, tankevækkende oplevelser, der skærper forestillingsevnen og modet til at forandre noget tilsyneladende uforanderligt.

At skabe levende historier, der styrker samhørigheden – hvor publikum kan genkende sig selv, og hinanden, når de sidder i teatermørket ved siden af hinanden.

Badehusene
på Aarhus Ø

”Bjarke Ingels spektakulære boligprojekt, AARhus, er en blanding af erhverv og en slags sommerhuse” siger Johan Nairn. De kan bruges som små sommerhuse, men er ikke mere private, end at der er forbud mod at have gardinerne trukket for, når beboerne ikke er hjemme. Der skal være noget at kigge på for alle os, der bare kommer gående forbi.

”Meningen er, at folk køber badehusene rå og selv sætter deres præg på indretningen. I vedtægterne for de indbyggede badehuse står der, at man ikke må have trukket gardinerne for, når man ikke er i huset. Der skal være noget at kigge på,” siger byudvikler Rune Kilden, der sammen med Michael Mortensen fra Casa i Horsens er bygherre på AARhus.

Købere af de 21 fritliggende badehuse forpligter sig til mindst ti dage om året at lave et offentligt og udadvendt arrangement i badehuset. ”På den måde får vi skabt mindst 210 små bylivsarrangementer om året – og får trukket bylivet hele vejen ud langs Bassin 7 fra restauranter, havnebad, teater og til badehusene på en promenadestrækning, der bliver lige så lang som strækningen fra Magasin til BP-Huset,” siger Rune Kilden. Også i de godt 40 indbyggede badehuse er der mulighed for at lave publikumsorienterede aktiviteter.

"Ved at ramme den frugtbare overlapning mellem pragmatisk og utopi, finder vi arkitekter endnu en gang friheden til at ændre overfladen på vores planet for bedre at passe til moderne livsformer."
-Bjarke Ingels Group

BIG er en gruppe i København, New York og London med arkitekter, designere, bygherrer og tænkere, der arbejder inden for områderne arkitektur, urbanisme, interiørdesign, landskabsdesign, produktdesign, forskning og udvikling. Kontoret er i øjeblikket involveret i et stort antal projekter i hele Europa, Nordamerika, Asien og Mellemøsten. BIGs arkitektur fremgår af en omhyggelig analyse af, hvordan det moderne liv konstant udvikler sig og ændrer sig.

"Vi mener, at arkitektur med henblik på at tackle dagens udfordringer med fordel kan bevæge sig ind i et felt, der stort set er uudforsket. En pragmatisk utopisk arkitektur, der styrer den kedelige pragmatisme af kedelige kasser og de naive utopiske ideer om digital formalisme."
-Bjarke Ingels Group

De aspekter af bylivet, som vil forandre sig grundet Covid-19-pandemien, er, ifølge Bjarke Ingels, at bygnings- design vil skifte. Dette sker, når beboerne vender sig til besparelser i fællesboliger, og finder værdi i altaner og udendørsarealer. Biofili, såsom grønne facader, vil blive en prioritet i arkitekturen, og ‘luksus’ vil få en ny betydning med sit forhold til grønne omgivelser. Endelig vil gennemfarter blive genoptaget, ikke for køretøjer, men som ekstra udendørsområder, folk kan nyde.

Udover at have tegnet dele af Aarhus Ø, er Bjarke Ingels Group også repræsenteret i et af badehusene.

”Medborgerskab, et politisk hurra-ord eller en invitation til engagement?”
- Rune Aslak Rassmussen

Synthetic Chamber

Af Scapist

Installationen skaber et syntetisk rum, som et alternativ til det naturlige rum, vi er vant til at begive os rundt i. Værket udforsker digitale tredimensionelle lyde og de muterende teksturer, der opstår når lydene moduleres mellem to yderpunkter.

Lytterens tids- og rumopfattelse bliver udfordret af statiske omsluttende teksturer og vævende harmoniske droner. Det bliver afviklet teknisk af et pseudo-tilfældigt autonomt system, hvilket gør at det aldrig vil gentage sig i et komplet gentageligt mønster.

Installationen Synthetic Chamber er lavet af kunstneren Scapist og kunne opleves i BIG’s badehus I forbindelse med Aarhus Lydkunstfestival.

“Sognegården er borgernes sted, hvor kirkelige såvel som kulturelle arrangementer kan finde sted.”

 

Aarhus Domkirke

Da Aarhus Havn skulle udvides betød det, at Aarhus Domkirke sogn også skulle omslutte et nyt områdes borgere. Snakken gik derfor på, hvorvidt der skulle bygges en ny kirke i det nye kvarter, men det blev hurtigt kasseret, fordi Domkirken alligevel kun var en kort cykeltur væk fra Aarhus Ø.

Kirkens menighedsråd besluttede sig hermed for at erhverve sig et af de nye badehuse, hvorfor deres skulle fungere som sognegård. Sognegården er borgernes sted, hvor kirkelige såvel som kulturelle arrangementer kan finde sted. Alle er derfor velkomne, hvis man skulle få lyst til at tage sig en kop kaffe, som pause gåturen rundt i området, eller hvis man selv har lyst til at arrangere en begivenhed.

Domkirkens badehus er det første man ser på kajen. Endvidere er det bygget med en kirke som forbillede, hvor den ene del har højere til loftet end den anden.

Hudsult

Af Rune Lak

I forbindelse med den internationale sundhedskrise 2020 lukkede Danmark stort set hele samfundet ned. Begreber som lockdown og hudsult florerede hyppigt, og var en stor del af den nye tilværelse, vi alle måtte tilpasse os i.

Midt under lockdown rakte kunstner Rune Lak ud via internet og telefon og gav en række forskellige mennesker opgaven om at indspille memoer, hvor de indtalte, hvorfor de savnede et kram, hvad de savnede ved et kram og af hvem, savnede de et kram. For… hvad er et godt kram?

Det førte til en masse spændende beretninger og fortællinger, der rummer længsel, fortvivlelse, savn og håb.

Ud af disse memoer har Rune Lak produceret en lydcollage og transskriberet memoerne, der tilsammen udgør installationen Hudsult. Hudsult kan opleves i Aarhus Domkirkes Badehus i forbindelse med Aarhus Lydkunstfestival.

Kropslommer

Af Olga Benedicte og Emil Vodder

Indrammede hudfolder med gennemsigtige baner, som kropslige lommer af hukommelse, der forbinder dorsale arme i bølgebevægelser. De former sig i små kontrollerede ryk .

Plastiske blokke som gradvist afrundes. Afløbende sæbespåner, som et linned, der ligger i lag. Monotone cirkulærer bevægelser. Maskinelle gentagelser. samlinger af hvide luftbobler, der punkteres i kontakt med luften. Gradvist stigende. Gradvist aftagende.

Repeat in the same form

(Opus III, minor differences)

Af Olga Benedicte og Emil Vodder

Til slut i udstillingsperioden opføres den performative installation Repeat in the same form (Opus III, minor differences) med afsæt i skulpturerne, den lyd værket genererer samt ved brug af indspillede lydsekvenser som skrøbelig nynnen, indspillede lydsekvenser af rindende vand fra sæbefontænerne og reallyden i udstillingsrummet. Som optagelser af små afmålte tidslommer. 

I performancen udforskes nuancer af det monotone med udgangspunkt i John Cages tilfældighedsprincipper som er et kompositionelt greb, hvor performeren live udvider beskuerens oplevelse af værket gennem en elektronisk bearbejdning af de forskellige lydkomponenter i rummet.

 

Farcen i Aarhus

Af Morten Poulsen

Som et form for selvudleverende dokumentarisk tragikomisk metaværk fortæller Farcen i Århus om begivenhedsforløbet frem mod skabelsen af et lydværk til Århus Lydkunstfestival. Gennem beskrivelser af hvad værket skulle have været men aldrig blev, og med sin egen kunstneriske proces som eksempel, belyser Morten kunstneres arbejdsvilkår og sætter spørgsmålstegn ved samfundets forhold til kunsten.

Morten Poulsen er dansk lydkunstner, komponist og undervandstrommeslager. Efter at have forfulgt sin interesse for rytmer ud i en karriere som jazz- og improvisationstrommeslager, destruerede han i 2014 sit trommesæt i en performativ handling, og signalerede et vendepunkt i hans praksis. Morten har siden skiftet fokus til lyd-baseret kunst, og interesserer sig for lydlig praksis som metode til at udforske intersubjektive relationer og socio-politiske emner. 

Hans værker udfordrer ofte konventionelle formater, idet de tager form i en blanding af installation, koncert og performance, og udforsker publikums rolle i et spektrum imellem at høre passivt og lytte aktivt.

FYRTÅRN

fyrtårn aarhus ø

Et fyr er et pejlemærke og navigationshjælpemiddel, som giver information via lys, lyd eller radiosignaler. De mest kendte fyr er lysfyr, som benyttes af søfarten til at navigere efter især i mørke.

Lysets farve fra et fyr kan give oplysninger om i hvilken retning, man er i forhold til fyret, idet de enkelte farveområder kan ses på et søkort. I nedsat sigt har man ved disse fyr også benyttet sig af lyd (tågehorn) for at angive deres position, og i sidste halvdel af det 20. århundrede indførtes radar ved hjælp af racon.

I 1908 i Fyrbladet er der en grum historie om en far og en søn, som passede et fyrtårn på en fransk klippeø. En dag blev sønnen angrebet af akut galskab og spærrede sin far vejen til lanternen, så han ikke kunne tænde lampen.

Faderen vidste, at mange søfolks liv afhang af, at der kom lys i fyret, og det endte med, at den pligttro far i den efterfølgende kamp kvalte sønnen, så der kunne komme lys i fyret. I dag er fyrtårnene automatiseret, og det faste personale for længst sendt på pension.

Tusmøerke
(Aura NO. III)

Af Christine Hvidt.

Lysinstallationen Tusmørke (Aura no. III) kombinerer det kunstige lys og det naturligt svindende dagslys i den flydende overgang fra dagen og lyset mod natten og mørket.

Med opfindelsen af det elektriske lys er mørket efterhånden blevet fremmed for os, og vi kan nemt vælge det fra især i byerne. Det har muliggjort en livstil med aktiviteter alle døgnets timer.

Lysforurening er et tiltagende problem, der skævvrider den biologiske cyklus og rytme for økosystemer og organismer, heriblandt også mennesket. Lys er information og vished. Lys og bevægelse fanger vores opmærksomhed, og der er i informationssamfundet stor kamp om vores opmærksomhed. 

Men hvad sker der, hvis vi lader mørket trænge ind og giver de rolige overgange rum til at udspille sig?

Fra det tidspunkt, hvor solen netop er gået ned udfoldes tusmørkekompositionen i stadierne mellem lys og mørke, og mellem det naturligt fremkomne og det elektriske, kunstige lys i ‘lysspecifikke’ omgivelser ved Aarhus havn.

Kompositionen bevæger sig igennem de tre tusmørke faser: borgerlig tusmørke – fra solnedgang til solen er 6° under horisonten, hvor man fortsat kan se svagt på land; nautisk tusmørke – solen er mellem 6°- 12° under horisonten, og man kan her stadig navigere til søs; samt astronomisk tusmørke – solen er mellem 12° – 18° under horisonten, hvor det er mørkt nok til at begynde at foretage astronomiske observationer.

Tusmørke (Aura no. III) arbejder som lysinstallation med et mørkemateriale og opererer med mikrodoser af intensitet i et udendørsmiljø. Ved første øjekast er lyset ikke overvældende synligt, men hvis den får opmærksomhed, vil den over tid folde sig ud i takt med mørkets frembrud og kroppens fysiologiske tilvænning til mørket. 

Tusmørke (Aura no. III) er skabt Christine Hvidt.

”Empty your mind, be formless. Shapeless, like water. If you put water into a cup, it becomes the cup. You put water into a bottle and it becomes the bottle. You put it in a teapot, it becomes the teapot. Now, water can flow or it can crash. Be water, my friend.”
- Bruce Lee
Martial artist and actor
”Vi kom engang fra havet, måske er det derfor jeg var så rædselsslagen; der er intet værre end at komme tilbage til et sted man har boet, hvor alt er forandret, og forandringen mest er ens egen”.
- Jens Haag
Journalist

Partnere og sponsorerer

Aarhus Lydkunstfestival 2020 blev koordineret og arrangeret af SIMA i samskabelse med andre aktører og frivillige.

 

Herudover vil Aarhus Lydkunstfestival gerne give et par ekstra tak til følgende:

Helene Selmer Brøndsted, Tshepo Mapeka, Trine Lillie, Magnus Olesen, Lærke Kruse, Anne-Lise Rasmussen, Steffen Jensen, Mark Steensen, Antti Koukonen, Rune Aslak, Frederik Juel Gade, Sean Collin Rusike, Nicklas Wiborg, Anders Ravn Skibsted, Amanda Cirkeline Skov Martinsen, Anders Teibel, Robin Fulgsig Schjødt, Rud Kjerstein, Mia Holm, Asbjørn Lyhne, Lone Jensen, Zina Hameed, Sidsel Homann, Nikoline Nejsum, Nanna Leth Gjendem, Nanna Panduro, Robert Karlsson, Bjørn Christiansen, Strøm Festival, Thomas Knak, Gunnar K. Madsen, Conny Jørgensen, Eyvind Guldbrandsen, Shahlah Angela Sadaghiani, Kenneth Engaard Kristensen, Kasper Abild, Ophelia Shonah Bräuner Berkenheier, Lasse Zinjk, Gurli Octavia, Line Rothmann.

Aarhus Lydkunstfestival